Pædagoger og pædagogmedhjælpere til Kildedalen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Kreativ daginstitution søger dygtige og engagerede medarbejdere
 Om jobbet
Da 3 af vores unge mennesker skal videre på uddannelse og rejser, og 1 af vores pædagoger har søgt nye udfordringer, søger vi nye legekammerater i Kildedalen.

Kunne du tænke dig at arbejde sammen med mange forskellige mennesker, på en arbejdsplads hvor vi hylder mangfoldigheden, hvor vi tør tænke ude af boksen, hvor ideerne suser rundt, og grinene er mange?
Så skal du komme og være en del af vores hverdag, hvor ingen dage ligner hinanden, og hvor man næsten med garanti går klogere hjem end man kom.
Vi har ca. 70 små læremestre i alderen 0-70, som vil elske at gøre dig klogere på deres verden.

Vi tilbyder et stort hus med masser af plads – også til at lave nye og spændende læringsmiljøer i. Vores uderum er en kæmpe grund med store træer, bålplads, sand, og hvad man ellers kunne ønske sig af muligheder – og måske har du en masse ideer, der skal realiseres?

Vi vægter viden og uddannelse højt i Kildedalen, så ingen får lov at stå i stampe her.
Vi har et givtigt og godt samarbejde med vores bestyrelse, som består af forældre, der virkelig vil den gode vuggestue og børnehave.
I Thyregod er der 1 daginstitution og 1 skole, så vi har også et rigtig godt samarbejde med skolen, som vi job-swapper med i overgangen mellem børnehave og skole.

Tiltrædelse august/september 2023
 Vi forventer af dig
At du har en pædagogisk uddannelse eller en lyst til at arbejde med børn fra 0-7 år. At du er med på at lære af store og små, frisk på at give og modtage feedback, at du er et menneske i grundlæggende balance. At du kan lide en hverdag med fuld fart på, hvor man ikke altid ved, hvor og hvordan det hele slutter, og kan være i det.
 Vi tilbyder dig
En stilling der enten kan være i vuggestue eller børnehave, på mellem 32-37 timer, og for en af stillingerne vedkommende med funktion af sprogpædagog.
 Om os
Vi er en integreret daginstitution med højt til loftet, bogstaveligt og billedligt talt.
Vi er meget optaget af at lave det bedst tænkelige miljø for både børn og voksne, på alle parametre. Det er ambitiøst, det er spændende, det er sjovt, det er udfordrende – og vi har brug for mennesker, der synes, at lige præcis det er fedt at være i.
Vi hjælper hinanden, børn og voksne, med styrke og humor, ærlighed og omsorg, og vi står sammen om at ville god kvalitet for alle.

Vi synes, det er en kæmpe fordel at være integreret, og derfor arbejder vi imod at kunne være sammen på kryds og tværs i hele institutionen, så små og store får det bedste med fra hinanden, og overgangen fra vuggestue til børnehave bliver glidende og så let som mulig.
 Har du lyst til at vide mere?
Så er du meget velkommen til at kontakte Majbritt Emborg Kristensen på telefon 76 81 85 70 eller 20 53 24 79

Du kan læse mere om os på www.kildedalen.vejle.dk
 Ansøgningsfrist
7.juli 2023
 Profilanalyse
Vi kan i visse tilfælde benytte personprofilanalyse og eventuelt cases i forbindelse med ansættelsen, mest i forhold til pædagog stillingerne.
 Børneattest
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=75f66adb)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Kildedalen, 7323 Give

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=75f66adb&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5857612

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet