BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kunne du tænke dig at arbejde sammen med mange forskellige mennesker, på en arbejdsplads hvor vi hylder mangfoldigheden, hvor vi tør tænke ude af boksen, hvor ideerne suser rundt, og grinene er mange?
Så skal du komme og være en del af vores hverdag, hvor ingen dage ligner hinanden, og hvor man næsten med garanti går klogere hjem end man kom.
Vi har ca. 70 små læremestre i alderen 0-7 år, som vil elske at gøre dig klogere på deres verden.
Om jobbet
Vi kan tilbyde dig en fast stilling på 37 timer ugentligt. Heraf vil to timer være rådighedstid, som er taget ud af arbejdsplanen og bruges på møder, forberedelse o.lign.
Hos os får du mulighed for at arbejde i vuggestuen, med et tæt dagligt samarbejde med børnehaven. I vuggestuen er der pt. 19 børn i alderen 10 mdr.-3 år og du vil indgå i et team med 4-5 tætte kollegaer.
Du bliver en del af en mangfoldig personalegruppe, der ser alsidighed som en styrke, og som arbejder bevidst på at få alles forskellige kompetencer i spil.
Om os
Vi er en integreret daginstitution med højt til loftet, bogstaveligt og billedligt talt. Vi er et funktionsopdelt hus, der prioriterer leg, udeliv, sansemotorik og relationsarbejde højt.
I huset kan man både være i vuggestuens hyggelige lokaler, med tumleplads, legehjørne eller rollelegs hjørne, eller ude i børnehaven i vores store nye flotte motorikrum, i vores hyggelige krea-rum, i byggerummet, hvor der skabes og kreeres løs, eller i vores teater-rum, hvor rollelege er i højsædet.
Vi er meget optaget af at lave det bedst tænkelige miljø for både børn og voksne, på alle parametre. Det er ambitiøst, det er spændende, det er sjovt, det er udfordrende – og vi har brug for mennesker, der synes, at lige præcis det er fedt at være i.
Vi hjælper hinanden, børn og voksne, med styrke og humor, ærlighed og omsorg, og vi står sammen om at ville god kvalitet for alle.
Vi synes, det er en kæmpe fordel at være integreret, og derfor arbejder vi sammen på kryds og tværs i hele institutionen, så små og store får det bedste med fra hinanden, og overgangen fra vuggestue til børnehave bliver glidende og så let som mulig.
Vi tilbyder dig
Vi tilbyder et stort hus med masser af plads – også til at lave nye og spændende læringsmiljøer i. Vores uderum er en kæmpe grund med store træer, bålplads, sand, og hvad man ellers kunne ønske sig af muligheder – og måske har du en masse ideer, der skal realiseres?
Vi vægter viden og uddannelse højt i Kildedalen, så ingen oplever at stå i stampe her.
Vi har et givtigt og godt samarbejde med vores bestyrelse, som består af forældre, der virkelig vil den gode vuggestue og børnehave.
I Thyregod er der 1 daginstitution og 1 skole, så vi har også et rigtig godt samarbejde med skolen, som vi job-swapper med i overgangen mellem børnehave og skole.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse fra 1. februar 2024.
37 timer om ugen.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er 10. december 2023.Har du lyst til at vide mere?
Så er du meget velkommen til at kontakte Majbritt Emborg Kristensen på telefon 76 81 85 70 eller 20 53 24 79
Du kan læse mere om os på www.kildedalen.vejle.dk
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=d0e2b32e)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, Kildedalen, 7323 Give
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5948331