BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Lærere og pædagoger til faste stillinger i almen og specialafdelingen på Firkløverskolen, afdeling Elkjær
Vi har desværre sagt farvel til nogle medarbejdere og derfor har vi brug for flere dygtige og engagerede lærere og pædagoger til at varetage opgaverne omkring mangfoldige læringsfælleskaber i almen og specialafdelingen.
Om jobbet
I forhold til undervisningsopgaven har vi behov for almen/specialpædagogiske kvalifikationer inden for de almindelige fagområder på 0.-6. klasses niveau, samt særligt indenfor fagene matematik, håndværk/design.
For både lærere og pædagoger er det en fordel at have erfaringer med målgruppen.
Vi forventer af jer
- En pædagog/læreruddannelse og gerne med specialpædagogik.
- Et fokus på mangfoldige læringsfællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle børn.
- Faglige kompetencer i forhold til de almindelige fagområder.
- En anerkendende og værdsættende tilgang til elever, forældre og kolleger.
- Stor lyst til at arbejde med elever inden for specialområdet.
- Engagement og ønske om at indgå i et forpligtende samarbejde med dine kommende kolleger.
- En udviklingsorienteret tilgang til egen praksis.
- At I tilgodeser børn og unges forskellige behov.
- At I er glade og har humoristisk sans.
Om os
Firkløverskolens afdeling Elkjær har et specialpædagogisk tilbud for elever med generelle indlæringsvanskeligheder samt for elever med autisme og/eller ADHD. Vi har ca. 45 elever i tilbuddet fra 0.-6.klasse.
Derudover har vi en almen skole med 48 elever fra 0.-6.kl. Eleverne er opdelt på aldersintegrerede hold hhv. 0.-3. årgang, 4.-6. årgang.
Det er en skole, hvor vi fokuserer på at danne en god ramme om elevernes hele dagligdag i skolen. Der er fokus på at give både elevgruppen og den enkelte elev, hvad der særligt er brug for. Dette gælder både den personlige udvikling, dét at fungere i et socialt fællesskab og den faglige læring.
Vi fokuserer på at skabe et læringsmiljø, hvor eleverne trives og tager vare på hinanden. Målet er, at alle elever får optimale muligheder for at lære/blive så fagligt dygtige, som de kan og få gode forudsætninger til livet. Vi skaber rammerne for, at vore elever kan indgå i de fællesskaber, de er en del af, og at de kan respektere hinandens styrker og udfordringer. Alle elever skal forlade skolen med en høj grad af selvværd.
Vi arbejder sammen i hele huset, for at give eleverne de bedste skoledage og muligheder fremadrettet.
I vil komme til at indgå i et team, der i fællesskab har det fulde ansvar for opgaven med elevgruppen. Teamet består af erfarne og dygtige lærere og pædagoger.
På afdeling Elkjær er vi optaget af i fællesskab at udvikle vores tilbud, hvor der er særlig fokus på relationer, struktur og mentalisering. Vi arbejder aktivt med Vejle Kommunes strategi for "Udviklende Fællesskaber". Derfor har vi stort fokus på, hvordan vi kan skabe relationer og fællesskaber på tværs af elevgrupper.
Vi ser frem til at byde jer velkommen i elevgruppen og kollegafællesskabet i almen og specialklasserækken samt på hele Firkløverskolen.
Vi tilbyder jer
Firkløverskolen er en folkeskole med ca. 630 elever fra 0.-9. klasse/årgang. Skolen består af fire afdelinger Elkjær, Givskud, Ikær og Søndermarken.
Søndermarken har ca. 190 elever 7.-9. årgang, her samles eleverne fra Elkjær, Givskud og Ikær.
På Elkjær og Søndermarken er der specialklasserne for elever med generelle indlæringsvanskeligheder, ADHD og Autismespektrum forstyrrelser.
En spændende skole, hvor I tilknyttes almen og specialklasserækken på afdeling Elkjær, der har et stærkt pædagogisk fællesskab med skolens andre afdelinger.
- Dejlige elever.
- Fokus på teamarbejde og kvalitet i undervisningen.
- Dygtige og engagerede kolleger.
- Jeres egen arbejdsplads i et behageligt kontormiljø sammen med jeres kolleger, samt gode mødefaciliteter.
- En positiv og interesseret forældrekreds.
- En skole, hvor medarbejdernes trivsel og arbejde bliver værdsat.
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst. Der er tale om faste stillinger på fuld tid med tiltrædelse 1. februar eller hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest fredag 15. december 2023. Samtalerne holdes mandag 18. december 2023.
Har I lyst til at vide mere?
Fere oplysninger kan fås hos afdelingsleder Karina Plauborg Hasselstrøm tlf. 21310780. I kan læse mere om os på skolens hjemmeside.
Attester
Vi indhenter børneattest og den offentlige straffeattest.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=7effcf65)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, Torvegade, 7323 Give
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5951931