BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Plejecenter Kastaniehaven i Give søger en social- og sundhedsassistent og to social- og sundhedshjælpere og tilbyder muligheden for at arbejde hver 3. weekend, hvis ansættelsen er i blandede vagter.
Vi søger efter dig med viljen og lysten til at bidrage positivt til beboernes hverdag i vores skærmede demensenhed. Vi forventer, at du også bidrager positivt til dit eget og kollegernes arbejdsmiljø.
Er du en aktiv medspiller i hverdagen, hvor vi vægter en rehabiliterende tilgang til vores borgere? Har du lysten og viljen til at bidrage og til at udvikle dig fagligt i et tværfagligt samarbejde omkring vores beboere? Kan du bidrage med godt humør og høj arbejdsmoral?
Hvis du kan sige ja til overstående, så synes vi bestemt, at du skal læse dette stillingsopslag.
Om jobbet
Vi søger 1 social- og sundhedsassistent og 1 social- og sundhedshjælper til faste stillinger på minimum 30 timer/ugentligt. Derudover søger vi en SSH til et barselsvikariat.
- 1 SSA minimum 30 timer ugentligt i blandede vagter i vores skærmede demensenhed boenhed 12
- 1 SSH minimum 30 timer ugentligt i blandede vagter i vores skærmede demensenhed boenhed 12
- 1 SSH i barselsvikariat minimum 30 timer ugentligt i fortrinsvist eller ren aftentvagt i vores skærmede demensenhed boenhed 12
Du kan selv ønske timetal udover dette og vi har mulighed for at give dig fuld tid, hvis det ønskes.
Hvis du ønsker at arbejde her, men i en anden kombination af vagter end overstående, så vil vi gerne se på denne mulighed, hvis du retter henvendelse. Dog kan vi på nuværende tidspunkt ikke tilbyde hver 3. weekend til personale i fast aftenvagt.
Du har mulighed for indflydelse på planlægning af fremmøde og kan komme med ønsker til dit grundrul.
Vi ser gerne, at du har erfaring fra lignende stilling, men det er ikke et krav, da vi kan supplere med viden og uddannelse i demensområdet.
Vi ønsker tiltrædelser i stillingen fra den 1. oktober 2023 eller efter aftale.
Vi forventer, at du har lyst og evne til at:
- Sætte din faglighed i spil på en måde, som understøtter vores ønske om at give borgerne den bedst mulige pleje med udgangspunkt i din faglige viden
- Udvikle din faglige viden og praktiske kundskaber i samspil med kolleger, da vi i det daglige har fokus på kompetenceudvikling og den rehabiliterende tilgang
- Gøre en forskel for beboerne på Kastaniehaven i form af dit virke som social- og sundhedsassistent eller -hjælper, hvor du kan finde på nye løsninger på problemstillinger, mens du har fokus på det gode liv med beboerne som AKTØR i eget liv
- Være kollega, som bidrager positivt og personligt til det tværfaglige samarbejde og til vores arbejdsmiljø, hvor dialog, samarbejde og tillid er nøgleordene
- Kommunikere anerkendende og fremme en kultur med et godt samarbejde, som bygger på tillid, hvor vi vil tale til hinanden og ikke om hinanden
Vi tager udgangspunkt i dine forudsætninger i tilrettelæggelsen af din introduktion til jobbet, som planlægges i et samarbejde mellem ledelse og nye kolleger.
Vi arbejder målrettet med kompetenceudvikling og sparring i et samarbejde mellem ledelse, sygeplejersker, terapeuter og sundhedspersonale.
Vi sender gerne vores personale på kurser relevant for borgerne på Kastaniehaven – fx demenskurser, kursus i neuropædagogik mv.
I Vejle Kommune tilbyder vi en ansættelse med vilje – viljen til at gøre en forskel for livet i Vejle Kommune,
https://www.vejle.dk/job/job-hos-os/vores-arbejdsplads/ansat-med-vilje-vejle-kommunes-personalepolitik/
Du får en attraktiv arbejdsplads, hvor der er stor mulighed for indflydelse på egen arbejdshverdag og hvor vores arbejdsmiljø er prioriteret højt.
Vi har søsat et VækstKULTUR forløb i februar 2023, som du bliver en del af; dette gør vi, fordi vi vil det gode samarbejde omkring vores beboere og fordi vi vil sikre god trivsel blandt medarbejderne.
Vi er optagede af, at livet leves hele livet, og du er hver dag med til at gøre en forskel for vores beboere.
Du får gode kolleger, der arbejder i et tæt samarbejde om at løse hverdagens opgaver, også på tværs af fagligheder og på tværs af Kastaniehavens enheder.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og lokal løn.
Om os
Plejecenter Kastaniehaven er beliggende i Give og består af 77 lejligheder, som er fordelt i 4 huse, heraf er en boenhed et demensafsnit. Derudover har vi en centerbygning, hvor der foregår mange forskelligartede aktiviteter og arrangementer. Vi har et tæt og givende samarbejde i lokalområdet og med det frivillige liv i og omkring Kastaniehaven.
Vores ønsker er, at Kastaniehaven skal være mødested og center med plads til gode fællesskaber, som knytter mennesker sammen.
Vores mission er at gøre en forskel i vores beboers hverdagsliv og værne om stjernestunder, der udvikler, glæder og fornøjer, og som er med til at sætte en ny og bedre dagsorden i ældreplejen og i det faglige landskab.
Vi er et tværfagligt team på omkring 95 fastansatte medarbejdere, som består af blandt andet sygeplejersker, 1 fysioterapeut, ergoterapeuter, plejehjemsassistenter, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, husassistenter og pædagoger.
Det er nu, du skal tage skridtet og blive en del af Kastaniehaven, hvor vi ønsker at udvikle og understøtte dig fagligt.
Vi glæder os til at møde dig!
Flere oplysninger
Ønsker du at vide mere om Kastaniehaven, som er en del af Senior, Velfærdsforvaltningen i Vejle Kommune, så er du meget velkommen til at orientere dig på hjemmesiden, https://kastaniehaven.vejle.dk/
Du er også meget velkommen til at kontakte centerleder Carina Skærlund på 21 58 09 33 (ferie uge 28+29) eller assisterende centerleder Didde Jensen på 30 38 63 23 (ferie uge 30+31) ved spørgsmål.
Vi viser også gerne vores plejecenter frem ved forudgående aftale.
Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med ønsket om at blive en del af Kastaniehaven senest 20. august 2023.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 22. og 23. august 2023, men andet kan aftales.
Straffeattest
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse i Senior.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=16b6f054)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, Sdr. Ringvej, 7323 Give
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=16b6f054&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878720