Pædagog til inspirerende læringsfællesskab hos Firkløverskolen, afdeling Givskud

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Pædagog til fast stilling på Firkløverskolen, afdeling Givskud
På Firkløverskolen danner vi en god ramme om børnenes hele dagligdag i skole og SFO. Vi tror på, at alle børn og unge kan lære, og at de udvikler sig i fællesskab med andre. Børn og unge gør grundlæggende det bedste, de kan, og børn og unge deltager i læringsfællesskaber, hvis de kan. Vi har fokus på børnenes potentialer og ressourcer. Vi er optagede af mangfoldige og stærke fællesskaber, hvor vi tager udgangspunkt i, at forskellighed er en styrke. Hvis du kan se dig selv i dette, glæder vi os til at høre fra dig.
 Om Jobbet
Stillingen indbefatter opgaver i både SFO og skole.  Du er en del af noget større, Firkløverskolen er en stor skole med flere afdelinger, hvilket gør at der altid er mulighed for sparring med kolleger. Dit daglige arbejde vil være på afdeling Givskud, men du vil hen over året også skulle være på afdeling Ikær i forbindelse med f.eks. vores fælles feriepasning, møder m.m.

Du skal forvente i dette skoleår at have 3 lukkevagter i SFO, og næste skoleår måske enkelte morgenvagter. Morgenvagt og lukkevagt er selvfølgelig ikke samme dag.
 Vores forventninger til dig

  • Du er typen, man har tillid til – både forældre, børn og kolleger.
  • Du har en solid faglighed og gerne erfaring med AKT arbejde.
  • Du er fleksibel og drevet af en naturlig nysgerrighed.
  • Du er pædagoguddannet og har et stort personligt "drive".
  • Du ved, at du er en del af en større helhed og mestrer at arbejde tværprofessionelt.
  • Du kan arbejde selvstændigt samt i team.
  • Du tager gerne ansvar for forskellige opgaver.
  • Du har et engagement og ønske om at indgå i forpligtende samarbejde med dine kommende kolleger.
     
Om afdeling Givskud
På afdeling Givskud er vi 10 ansatte med dig, og vi har ca. 85 børn i 0. – 6. årgang og ca. 65 børn i SFO. Vi bor tæt på motorvejen (ca. 2,5 km fra afkørslen), så det er let at komme til og fra Givskud. Da vi ligger i gåafstand til Givskud ZOO, har vi selvfølgelig et godt samarbejde med Zoo og bruger den jævnligt.
 Vi tilbyder dig
  • En spændende arbejdsplads med et stærkt fællesskab på tværs af afdelingerne.
  • Et fagligt og inspirerende arbejdsmiljø med plads til humor og kreativitet.
  • Et engageret lokalområde med mange samarbejdsmuligheder.
  • En engageret personalegruppe med fokus på børnenes faglige, personlige og sociale udvikling.
     
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne i ny løn. Der er tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse hurtigst muligt, senest 1. november 2024.
Arbejdstiden er fordelt mellem skole og SFO, og den vil ligge inden for rammen af vores åbningstid, som er mandag til torsdag kl. 06:30 – kl. 16:45 og fredag kl. 06:30 – kl. 16:00.
 Ansøgningsfrist
Send os din ansøgning, så vi har den senest søndag 15. september 2024. Vi holder samtaler i starten af uge 39.
 Har du lyst til at vide mere?
Så kan du kontakte ledende pædagog Christian Lyager på chlly@vejle.dk eller tlf. 2447 6093 eller afdelingsleder Hanne Dissing på hann9220@vejle.dk eller tlf. 4092 1637.
 Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=760898d1)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Torvegade, 7323 Give

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6101676

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet