Pædagog til fast stilling i Kollemorten - GENOPSLAG

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Vil du være en del af et hus med fokus på leg og læring i og med naturen? Vil du være en del af et mindre hus med store ude-rammer, og med mulighed for større og mindre børnefællesskaber? Er du optaget af finde nye handlemuligheder og fleksible løsninger til gavn for barnets trivsel og udvikling? Så læs videre, og søg jobbet som vores nye pædagog.
 Om jobbet
Du vil blive en del af et team bestående af to pædagogmedhjælpere, der har ansvaret for op til 25 børn i alderen 3-6 år. Hver dag starter på egen stue, hvor børnene stille starter dagen op. Eftermiddagen struktureres som fælles hus, med bevægelser og relationer på tværs af huset.
Som pædagog i Kolbøtten samarbejder du med pædagoger i hele huset, hvor sparringsfællesskaber skabes på tværs af stuerne. Der vil være mulighed for at få særlige ansvarsområder såsom sprogpædagog, hvortil vi også vægter muligheden for, at opnå særlig viden omkring børns sproglige udvikling.
Du er ansvarlig for det daglige forældresamarbejde. Samarbejdet tager sit afsæt i barnets læring, trivsel, udvikling og dannelse, hvorved du sammen med forældrene er en tæt sparringspartner. Du er også ansvarlig for arbejdet med børn i udsatte positioner, her inddrager du relevante tværfaglige samarbejdspartnere i samarbejde med både AKT og leder. Du laver det skriftlige arbejde omkring konsultative møder, handleplaner m.v..

I Kolbøtten holder vi af at skabe voksen og børneinitierede læringsmiljøer i og med naturen – bl.a. med afsæt i grønne spirer hvor vi har det grønne flag" og arbejder med at opnå bæredygtighedsflaget også. Vi har ugentlige båldage/ dage hvor vi målretter læring med naturen. Vi har en ugentlig på-tværs-dag der med tematisering vægter relationer og nærvær med afsæt i alder og udvikling.
Vigtigst for alt hvad vi gør i hverdagen er børns nysgerrighed, vi får energi og bliver optaget af børns fordybelse – når de tegner, planter, læser/ fortæller historier. Når børnene siger "hvad er forår?" eller "har pindsvin en hale?" ved vi at de udvikler sig og at de lærer nyt. Vi kan ikke altid svarene, men vi kan undersøge sammen – f. x. er der mange undersøgelser og spørgsmål hvert år når vi udruger kyllinger.
 Om os
Kolbøtten er en børnehave, normeret til ca. 54 børn med 3 aldersintegrerede grupper.
Vi har til huse i Kollemorten gamle skole, med et væld af muligheder og fantastiske faciliteter såvel ude som inde f. x. med adgang til egen gymnastiksal.
Vi er særligt optaget af at tilbyde indbydende og strukturerede læringsmiljøer, der styrker børnenes læring, trivsel, dannelse og udvikling. Vi tager vores daglige afsæt i grønne spirer, vi arbejder med klima og bæredygtighed, og ønsker at tegne en natur-profil af Kolbøtten.
 Vi tilbyder dig
Lege og læringsmiljøerne i Kolbøtten har gennem de sidste 3 år været igennem et skarpt gennemsyn. I dag er vi særligt stolte af at vores indretning i huset er fleksibelt og skaber muligheder for leg uden forstyrrelser, vilde lege, stille lege og tematiserede lege.

Nysgerrighed og deltagelse er nøgleord for vores hverdag. Vi ønsker at børnene fordyber sig, og har mulighed for at udvikle sig personligt, fagligt og relationelt igennem eksperimenterende miljøer, særligt tilrettelagte miljøer, og spontant opstået nysgerrighed og engagement. Som ansatte i Kolbøtten er vi garanter for at lege og læringsmiljøer opstår og udvikles. Vi giver mulighed for fordybelse og leg, sådan at børnene netop kan gribe dét de er optaget af.

I Kolbøtten vil du blive en del af en personalegruppe der udfordrer og støtter hinanden. Vi har læringsfællesskaber der sparrer og udvikler hverdagen og indsatser til gavn for børn og familier. Vi holder af at grine sammen, og med humor og godt humør løser vi dagenes varierede opgaver.
 Ansættelsesvilkår
Vi søger en pædagog med tiltrædelse snarest muligt – dog senest 1. juni 2024
Stillingen som pædagog er med timetal mellem 30-35 timer. Skriv gerne i din ansøgning, hvor mange timer, du er interesseret i.
Flere oplysninger kan fås hos leder Eva Pedersen 28 80 25 60 eller souschef
Ann Hesselholt på tlf. 76818731
 Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist Mandag d. 15. april 2024. Men vi afholder løbende ansættelsessamtaler – så skynd dig at få sendt netop din ansøgning afsted.
 Har du lyst til at vide mere?
Kom gerne med spørgsmål og både stort og småt, eller ring og få en rundvisning. Kontakt enten leder Eva Pedersen 28 80 25 60 eller souschef Ann Hesselholt 76 81 87 30
Find evt. info på vores hjemmeside https://kolbotten.vejle.dk
 Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=2c242df6)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Hærvejen, 7323 Give

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6020802

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet