Pædagog til Bo-Vejle i Give Afdeling Sønderbo og Højbo-Solsikken

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet



Konge i eget liv – et liv med selvbestemmelse  
Vi søger pædagoger der vil elske at arbejde med denne kerneopgave.

 Om jobbet
Brænder du for, at borgerne lever et liv med selvbestemmelse, mest mulig selvhjulpenhed og hvor det meningsfulde liv er i centrum? Har du faglige ambitioner, lyst og mod til det professionelle samarbejde, ser mulighederne for at være med til at udvikle organisationen, tør og vil byde ind med dine kompetencer? Så er det lige dig, vi mangler på vores fantastiske hold.

Pr. 01. april 2024 søger vi pædagoger i fast stilling – 30-34 t. til afdeling Højbo-Solsikken og Sønderbo i Bo-Vejle – fysisk placeret på Søndermarken i Give.

Drømmer du om at arbejde døgn men er i tvivl om det hænger sammen for dig, er du velkommen til at kontakte os for yderlige oplysninger.

Give ligger lige midt i alting – og med motorvejen og banegården i baghaven – er det let og hurtigt at komme hertil både i bil og med tog.

Hos os betyder det meget, at vi har et sundt og godt samarbejdsmiljø, hvor alle skal trives, samtidig med at vi sætter faglighed højt og er ambitiøse i arbejdet.
 Om os
Bo-Vejle
Sønderbo og Højbo-Solsikken er to afdelinger i Bo-Vejle, som består af i alt 11 afdelinger fordelt i Vejle og Give, og vi er en del af Vejle Kommunes samlede tilbud til personer med varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne.
Vi er en stor organisation og det giver mulighed for at borgerne kan tilbydes sociale arrangementer, så som fester og ferieture på tværs af afdelingerne, og medarbejderne kan deltage i fælles kompetenceudvikling samt i tværgående opgaver på organisatorisk niveau. Du kan opbygge en karriere hos os, med stor indflydelse på dine opgaver og hvilken vej du ønsker at udvikle dig, og med mulighed for på sigt at skifte mellem forskellige afdelinger med forskellige målgrupper.
For at lykkes med kerneopgaven, kræver det at medarbejderne besidder både de faglige og de samarbejdsmæssige kompetencer, og hos os er man ansat til at arbejde professionelt med begge.

Som arbejdsplads tilbyder vi:

  • et ambitiøst og professionelt fokus på kerneopgaven
  • vi er aktive medspillere i de tiltag, som såvel borgere, pårørende, myndighed og samfundet møder os med
  • fagligt kompetente og engagerede kollegaer, hvor arbejdsglæden trives, vi er stolte over indsatsen og samtidig ved vi, at vi kan udvikle os
  • en målrettet indsats for et godt arbejdsmiljø – med fokus på medindflydelse, ansvar, gensidig opbakning, respekt og forventninger til hinanden – et forpligtigende arbejdsfællesskab
  • en anerkendende og synlig ledelse
  • relevant oplæring i kerneopgaven, samt de administrative opgaver. Du får en mentor og en introplan, hvor du bl.a. bliver introduceret til kerneopgaven, KRAP, neuropædagogik, LA2, medicinhåndtering m.m.
  • arbejde i teams hvor man er ansvarlig for udarbejdelse af støttesystemer, samt mål og delmål
  • Ekstern supervision 4 gange årligt
 Ansættelsesvilkår
Vores arbejdstider er fordelt mellem kl. 06:30-23:00, både på hverdage og i weekender hele året rundt. Vi forsøger at tilpasse arbejdstiderne, så de passer dine ønsker og behov, så vidt det muligt. Du skal være indstillet på at arbejde hver 2. weekend, men vi ligger en fridag ind, så den ene weekend er kort og den anden lang. Der er tilknyttet faste nattevagter til afdelingerne i Give. 
 Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest d. 22. februar
Vi afholder samtaler tirsdag d. 27. februar på adressen Søndermarken 30 A, 7323 Give
 Straffeattest
Vejle Kommune indhenter straffeattest.
 Har du lyst til at vide mere?
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Marie Høj for yderlig information:
Tlf 23 30 98 43 eller mlhoj@vejle.dk

Du kan læse mere om Bo-Vejle og se vores lille film, på Vejle Kommunes hjemmeside. https://www.vejle.dk/borger/mit-liv/sundhed-og-omsorg/handicap-psykiatri-og-udsatte-over-18-aar/botilbud/bo-vejle/
Og du kan læse mere om vores kerneopgave i afsnittet "Hvordan er hverdagen".

Se også:
 
Mærk Meningen - Voksen Handicap
 
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=e7988ff3)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Søndermarken, 7323 Give

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5986253

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet