BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Pædagog med AKT-kompetencer til indskoling og mellemtrin på Firkløverskolen, afdeling Ikær
På Firkløverskolen danner vi en god ramme om børnenes hele dagligdag. Vi tror på, at alle børn og unge kan lære, og at de udvikler sig i fællesskab med andre. Børn og unge gør grundlæggende det bedste, de kan, og børn og unge deltager i læringsfællesskaber, hvis de kan. Vi har fokus på børnenes potentialer og ressourcer. Vi er optagede af mangfoldige og stærke fællesskaber, hvor vi tager udgangspunkt i, at forskellighed er en styrke.
Fra skoleåret 2024/25 vil vi etablere mellemformer på Firkløverskolen, også for vores yngste elever i vores indskoling og mellemtrinsafdeling (0.-6. klassetrin) på afdeling Ikær. Til denne mellemform søger vi nu en pædagog, der er godt funderet i at arbejde med trivsel for denne aldersgruppe. Du brænder for at medvirke til at skabe et godt skolemiljø for alle elever, og du deltager også gerne i elevers overgange til fritidsdelen ved behov.
Om jobbet
Mellemformer på Firkløverskolen er et fleksibelt læringsmiljø med udgangspunkt i almentilbuddet. Du skal derfor kunne varetage opgaver både i klasserummet og udenfor. Mellemformer vil blive organiseret på to af Firkløverskolens fire matrikler, og du vil derfor få et tæt samarbejde med andre kolleger på Firkløverskolen. Du vil derudover også få et tæt samarbejde med kollegerne i vores almene indskolings- og mellemtrinsafdeling på afdeling Ikær.
Vores forventninger til dig
- Du har AKT-erfaring og gerne en KRAP-uddannelse.
- Du har mod på, at dine opgaver er fleksible og varierede.
- Du kan udarbejde handleplaner og har forståelse for, at struktur er vigtig.
- Du har stærke relationskompetencer.
- Du har et godt overblik og følger tingene helt til dørs.
- Du kan få gode ideer og tør at prøve løsninger af i praksis.
- Hvis du har håndværksmæssige færdigheder, er det kun en fordel.
Om Firkløverskolen afdeling Ikær
På afdeling Ikær er vi ca. 40 ansatte med dig, og vi har ca. 300 elever på 0.-6. årgang.
Vi tilbyder dig
- En spændende arbejdsplads med et stærkt fællesskab med ligesindede kolleger i mellemformen.
- Et fagligt og inspirerende arbejdsmiljø med plads til humor og kreativitet.
- En engageret personalegruppe med fokus på eleverne faglige, personlige og sociale udvikling.
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne i ny løn. Der er tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. august 2024 eller snarest derefter.
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest onsdag 10. juli 2024. Samtaler vil blive holdt løbende.
Har du lyst til at vide mere?
Så kan du kontakte afdelingsleder Hanne Dissing på hann9220@vejle.dk eller tlf. 4092 1637.
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=c9789d38)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, Torvegade, 7323 Give
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6075200