Kordegnen skal varetage følgende opgaver:
• Borgerkontakt i sognehuset
• Personregistrering
• Forestå løn, bogholderi og regnskabsfunktion under menighedsrådets ansvarsområde.
• Sekretæropgaver for præsterne
• Sekretæropgaver for menighedsråd samt udvalg og funktioner under menighedsrådet
• Kalenderstyring
• Sørge for vikardækning for diverse faggrupper
• Administration af nøgler vedrørende kapel og sognehus
• Ad hoc opgaver i og omkring kirke og sognehus
Give-Vorslunde Sogne har tilsammen ca. 6000 indbyggere.
I kirke, sognehus og kirkegård har vi i alt 15 ansatte samt 2 præster.
Du skal kunne se dig selv som en del af sognehusets fællesskab, hvor vi har en uformel omgangstone.
Det vil være en fordel, at du har erfaring for ovenstående opgaver. Du skal være ansvarsbevidst, udadvendt, flexibel og imødekommende med gode samarbejdsevner og godt humør.
Vi tilbyder en spændende og selvstændig stilling i et aktivt sogn med et godt kirkeliv og et bredt samarbejde med kirkelige og humanitære foreninger.
Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i Grene Provsti i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder. Pt. er der en aftale med Farre Menighedsråd.
Ansættelse sker ved Give-Vorslunde Menighedsråd beliggende Bøgetorvet 1, 7323 Give.
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kordegne gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.
Yderligere nødvendig oplæring vil finde sted.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 305.916 kr. – 426.538 kr. (nutidskroner/fuld tid). Fikspunktet er 338.000 kr. (nutidskroner/fuld tid).
OK tillæg på 3.453,06 kr. (nutidskroner) pr. år.
Løn og OK tillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kordegneforening.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted uge 25 eller 26. Med ansættele pr. 1.7.2026, eller efter aftale.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
GIVE SOGNS KIRKEGÅRD, Bøgetorvet, 7323 Give
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/eac8d286-ee38-4a3d-8822-8c3ce2866673