Foråret er tilbage, og fra mandag den 23. marts åbner kompostlæsseren på RessourceCenter Vejle (RCV) igen efter vinterpausen. Det giver alle borgere mulighed for at få læsset kompost direkte på traileren uden at skulle klare arbejdet med skovlen selv.
Der kan vælges mellem følgende mængder kompost: 100 kg til 10 kroner, 200 kg til 20 kroner, 300 kg til 30 kroner, 400 kg til 40 kroner samt 500 kg til 50 kroner. Har man kun behov for en mindre mængde, er det muligt at fylde en klar sæk for 10 kroner.
Ud over RessourceCenter Vejle kan der også købes kompost på genbrugspladserne i Egtved, Give og Børkop. Her kan du fylde en trailer med op til 500 kg kompost for 50 kroner, men på disse pladser skal komposten læsses manuelt.
For mere information henvises til Vejle Kommunes hjemmeside.
https://www.vejle.dk/da/nyheder/kompostlaesseren-paa-rcv-genaabner/