I år markerede Dagplejen i Vejle Kommune et særligt jubilæum, da det er 50 år siden, dagplejen blev etableret. Fejringen fandt sted rundt omkring i kommunens byer onsdag den 13. maj.
I Egtved samledes dagplejere og børn ved Brugsen, hvorfra de gik i optog gennem byen. Cykler og barnevogne var pyntet med flag, balloner og bøg, inden turen gik videre til dagplejer Dorte Nielsen. Festlighederne fortsatte her, hvor der blev budt på forfriskninger fra Dagplejen i Vejles kontor i Aagade.
Dagen bød også på jubilæumssang, kage og kreative aktiviteter, hvor børnene havde malet på sten. Alle børn bar særlige jubilæums-t-shirts, som var udsmykket med kunstværker skabt af dem selv.
Jubilæumsdatoen var egentligt den 1. april, men fejringen blev holdt på Dagplejens Dag og allerede lørdag den 9. maj, hvor dagplejerne også markerede jubilæet på Rådhustorvet i Vejle. Senere samme aften blev jubilæet fejret med fest for dagplejens medarbejdere og gæster.
https://www.vejle.dk/da/nyheder/boern-fejrede-jubilaeum-paa-dagplejens-dag/