Bliv souschef i inspirerende daginstitution i naturrige omgivelser

dato

Vil du være souschef i Kildedalen?
Er du pædagog med stærk faglig ballast og evne til at inspirere dine kolleger? Har du lyst til at prøve kræfter med ledelsesarbejde, eller har du måske allerede erfaring fra lignende stillinger? Så er det dig, vi leder efter som souschef i Thyregods daginstitution med både vuggestue og børnehave.

Om jobbet
En stor og vigtig del af dit arbejde bliver som pædagog i børnehaven, hvor du kommer til at varetage alle aspekter af det pædagogiske arbejde omkring børn og familier. Både personligt og professionelt formår du at inspirere dine kolleger gennem en pædagogisk praksis, der sigter mod at skabe en dagligdag fuld af udvikling og leg, og hvor både børn og forældre er glade for at træde ind ad døren. Som souschef bliver du desuden del af et ledelsesteam, hvor du sammen med lederen har ansvaret for såvel den daglige drift som det pædagogiske udviklingsarbejde. Du vil blive inddraget i alle aspekter af ledelsesarbejdet og får mulighed for at sætte præg på langsigtede strategier for pædagogisk udvikling. Administrativt får du det primære ansvar for udarbejdelse af mødeplaner.

Om os
Kildedalen er en integreret institution med ca. 20 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn, som ligger i landsbyen Thyregod i den nordlige del af Vejle Kommune. Vi har et stort og naturrigt udeområde med skov og kuperet terræn, som giver unikke muligheder for udeliv. Som byens eneste dagtilbud spiller vi en central rolle i lokalsamfundet og har et stærkt samarbejde med skole og foreningsliv.

Vi tilbyder dig
Et udviklende job med stor indflydelse og stort ansvar, en engageret og fagligt stærk medarbejdergruppe og en masse herlige børn og familier fra et lille lokalsamfund, hvor tæt samarbejde er en forudsætning, for at lykkes.
Mulighed for at sætte dit præg på en daginstitution i udvikling, og for at udvikle dig professionelt i sparring med andre.

Ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist: 22. april 2025

Samtaler forventes afholdt: 29. april 2025

Har du lyst til at vide mere?
Kontakt Leder Majbritt Emborg Kristensen på 20 53 24 79 eller Konst. Souschef Karina Skov Rudbeck på 24 78 50 44

Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kildedalen, Kildedalen, 7323 Give

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-04-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/b6d94726-adc1-4371-aa12-55835dfdf125

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet