Bliv social- og sundhedsassistent eller -hjælper på Kastaniehaven i et engageret tværfagligt team

dato

Er du en aktiv medspiller i hverdagen, hvor vi vægter en rehabiliterende tilgang til beboerne?
Har du lysten og viljen til at bidrage og til at udvikle dig fagligt i et tværfagligt samarbejde omkring beboerne?
Kan du bidrage med godt humør og høj arbejdsmoral, så du også bidrager positivt til dit eget og kollegernes arbejdsmiljø?

Kan du se dig selv i det? Så glæder vi os til at høre fra dig.

Om jobbet
vi søger 4 nye kolleger til vores arbejdsfællesskab, fordi flere af vores dygtige kolleger har valgt at gå på efterløn eller videreuddanne sig. Det betyder, at vi nu har mulighed for at byde nye engagerede kolleger velkommen på Kastaniehaven:

  • 1 Social- og Sundhedsassistent/SSA, minimum 30 timer ugentligt i en fastansættelse i blandede vagter (DV/AV) i en af vores almene boenheder.Det er også muligt at ansættes i fortrinsvist aftenvagt.
Hvis du er nyuddannet sygeplejerske, så er dette job muligvis også noget for dig – kontakt os for at høre nærmere om stillingen.
  • 1 Social- og Sundhedshjælper/SSH, minimum 25 timer ugentligt i en fastansættelse i blandede vagter (DV/AV) i en af vores almene boenheder.
  • 1 Social- og Sundhedsassistent/SSA, minimum 30 timer ugentligt i en fastansættelse i blandede vagter (DV/AV) i vores skærmede specialenhed for borgere med demens.
Det er også muligt at ansættes i fortrinsvist aftenvagt.
Hvis du er nyuddannet sygeplejerske, så er dette job muligvis også noget for dig – kontakt os for at høre nærmere om stillingen.
  • 1 Social- og Sundhedsassistent/SSA, minimum 30 timer ugentligt i en fastansættelse i fortrinsvis dagvagt i en af vores almene boenheder.
Hvis du er nyuddannet sygeplejerske, så er dette job muligvis også noget for dig – kontakt os for at høre nærmere om stillingen.

Vi har muligheden for at tilbyde dig fuldtid i ansættelserne, hvis det ønskes.

Vores stillinger i aftenvagt er med weekendvagt hver 2.weekend.
Vores stillinger i blandede vagter er som udgangspunkt med mulighed for weekendvagt hver 2. eller hver 3.weekend (+ en ekstra weekend hver 12. uge), alt efter hvordan dine andre ønsker til vagtplanlægningen er.

Vi forventer, at du har lyst og evne til at:
  • Bruger din faglighed aktivt og er med til at sikre, at vores beboere får den bedst mulige pleje og behandling med afsæt i din faglige viden, beboernes ønsker og behov samt gældende ældrelov
  • Udvikle din faglige viden og praktiske kundskaber i et sammenspil med kolleger, da vi i det daglige har fokus på kompetenceudvikling og den rehabiliterende tilgang
  • Gøre en positiv forskel for beboerne på Kastaniehaven i form af dit virke som social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper, og have fokus på det gode liv for beboerne, hvor de er aktør i eget liv
  • Være kollega, som bidrager positivt og personligt til det tværfaglige samarbejde og til vores arbejdsmiljø, hvor dialog, samarbejde og tillid er nøgleordene
  • Kommunikere anerkendende og fremme en kultur med et godt samarbejde, som bygger på tillid, hvor vi vil tale til hinanden og ikke om hinanden

Søger du stillingen i vores specialenhed for borgere med demens ser vi gerne, at du har erfaring fra lignende stilling, men det er ikke et krav, da vi kan supplere med viden og uddannelse inden for demensområdet.
Vi ser det som en fordel, hvis du har erfaring med dokumentation i nexus, men det er ikke et krav. Derudover ser vi gerne at du har et acceptabelt grundniveau i IT, samt har lyst til at lære nyt.


Om os

Plejecenter Kastaniehaven i Give er et aktivt og levende sted med højt til loftet, hvor vi hver dag arbejder for at gøre en positiv forskel for vores beboere, gæster, frivillige, lokale borgere og medarbejdere. Vores ambition er, at Kastaniehaven skal være et naturligt mødested og et center for gode fællesskaber, hvor mennesker mødes, relationer opstår, og der skabes rammer for det gode hverdagsliv. Vi har fokus på at skabe masser af stjernestunder og meningsfulde oplevelser for både beboere, gæster i dagcenteret og aktivitetshuset, frivillige, lokalsamfundet og vores medarbejdere.
Kastaniehaven har en stor og tværfaglig medarbejdergruppe, som bidrager til et dynamisk arbejdsmiljø med mange forskellige kompetencer, aktiviteter og faglige fokusområder. Den tværfaglige tilgang er med til at sikre en helhedsorienteret indsats og skabe gode muligheder for samarbejde og udvikling.

Plejecentret rummer 77 lejligheder fordelt på fire boenheder. Den ene boenhed er en skærmet specialenhed for borgere med demens, hvor der bor 18 borgere. Her er der særligt fokus på tryghed, nærvær, genkendelighed og et meningsfuldt hverdagsliv. I centerbygningen finder man både café, aktivitetshus og visiteret dagcenter. Disse tilbud er med til at skabe liv og aktivitet på Kastaniehaven og understøtter vores vision om at være et åbent og inkluderende samlingspunkt. Vi har et tæt og givende samarbejde med lokalsamfundet, og det frivillige liv i og omkring Kastaniehaven. Sammen skaber vi gode rammer for fællesskab, aktiviteter og oplevelser, der bidrager til livskvalitet og et aktivt hverdagsliv for alle, der har deres gang på Kastaniehaven.

Vi tilbyder dig
Hos os får du gode muligheder for indflydelse, faglig udvikling og et stærkt kollegialt fællesskab. Du får mulighed for at få indflydelse på planlægningen af dit fremmøde og komme med ønsker til dit grundrul. Vi lægger vægt på at skabe en arbejdsplan, der så vidt muligt tager hensyn til både arbejdspladsens behov og dine ønsker.

Vi tager udgangspunkt i dine erfaringer, kompetencer og individuelle forudsætninger, når vi tilrettelægger din introduktion til jobbet. Introduktionsforløbet planlægges i tæt samarbejde mellem ledelsen og dine nye kolleger, så du får en tryg og god start på Kastaniehaven.

Vi prioriterer faglig udvikling og arbejder målrettet med kompetenceudvikling, faglig sparring og tværfagligt samarbejde. Vi giver gerne vores medarbejdere mulighed for at deltage i relevante kurser og efteruddannelse, som både understøtter borgernes behov på Kastaniehaven og udviklingen af vores faglighed. Det kan eksempelvis være demenskurser, kurser i neuropædagogik, vejlederuddannelse og andre relevante faglige tilbud.

Du får gode kolleger, der arbejder i et tæt samarbejde om at løse hverdagens opgaver, også på tværs af fagligheder og på tværs af Kastaniehavens afdelinger.

Vi har fokus på fysisk og mental sundhed, og tilbyder personalet mulighed for at bruge massagestol, træningsfaciliteter og NADA.
Ydermere har vi en velfungerende personaleforening, hvis man ønsker flere sociale aktiviteter med kollegerne uden for arbejdstid.

I Vejle Kommune tilbyder vi desuden en ansættelse med vilje – viljen til at gøre en forskel for livet i Vejle Kommune.
https://www.vejle.dk/job/job-hos-os/vores-arbejdsplads/ansat-med-vilje-vejle-kommunes-personalepolitik/

Det er nu, du skal tage skridtet og blive en del af Kastaniehaven, hvor vi ønsker at udvikle, understøtte og udfordre dig fagligt.

Vi glæder os til at møde dig.

Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 22.september 2026, med ønsket om at blive en del af Kastaniehaven.

Samtaler forventes afholdt
Ansættelsessamtaler forventes afviklet senest den 29.september 2026.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og lokal løn.

Tiltrædelsessato er den 1. november 2026, eller efter aftale.


Har du lyst til at vide mere?

Ønsker du at vide mere om Kastaniehaven, som er en del af Senior, Velfærdsforvaltningen i Vejle Kommune, så er du meget velkommen til at orientere dig på hjemmesiden Velkommen til Plejecenter Kastaniehaven - Vejle Kommune

Ved spørgsmål er du også meget velkommen til at kontakte centerleder Carina Skærlund på 21 58 09 33 eller calsk@vejle.dk
Faglig assisterende leder Christina Nielsen på 30 38 63 23 eller chrnl@vejle.dk
Vi viser også gerne vores plejecenter frem.

Straffeattest
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse i Senior.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Plejecenter Kastaniehaven, Sdr. Ringvej, 7323 Give

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5d3de180-9639-4bb1-8871-216d3c71a619

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler