Kom til Firkløverskolen og vær med til at udvikle vores pædagogiske praksis med fokus på udviklende børnefællesskaber
Brænder du for at skabe en god og sammenhængende skolestart for alle børn? Ønsker du at arbejde i en projektstilling, hvor du kan være med til at udvikle praksis i praksis? Så er du måske vores nye overgangspædagog! Vi søger en engageret og innovativ pædagog, der vil være med til at styrke børnefællesskaber og sikre deltagelse, læring og trivsel for alle børn.
Om jobbet
I Vejle Kommune tror vi på, at børn og unge trives, udvikler sig og lærer bedst i deres lokale fællesskab. Derfor har vi igangsat en omstilling, der skal skabe rammerne for flere børn og unge i lokale fællesskaber. Som en indsats i omstillingen skal overgangen mellem dagtilbuddene og skolen styrkes.
Vi tror på, at det er vigtigt, at flest mulige børn har en hverdag sammen i deres lokale dagtilbud og skole. For at lykkes med det, er en god overgang mellem dagtilbud og skole afgørende.
Som overgangspædagog vil du arbejde med de ældste børn i dagtilbuddet og de yngste børn i skolen. Fra januar til juli vil du være i dagtilbuddet. Fra august til december, vil du være i skolen.
Dine arbejdsopgaver vil være i praksis. I samarbejde med det pædagogiske personale og ledelse vil vi udvikle en god og sammenhængende skolestart for alle børn. I dine arbejdsopgaver vil fokus være på den pædagogiske kontekst og fællesskaber.
Konkret vil dine arbejdsopgaver som overgangspædagog være, at
- Arbejde særligt med at styrke kvaliteten i sammenhængen mellem dagtilbud og skole.
- Være en del af det pædagogiske arbejde, som er beskrevet i principperne for den gode overgang og i rammebeskrivelsen for sprogindsatsen.
- Fokusere på den pædagogiske kontekst og fællesskaber.
- Arbejde med de ældste børn i dagtilbuddet og de yngste i skolen.
- Arbejde i professionelle læringsfællesskaber i dagtilbuddet og skolen.
Vi forestiller os, at du
- Er uddannet pædagog.
- Har erfaring fra arbejde i dagtilbud og/eller skole.
- Har erfaringer med at arbejde med børnefællesskaber og deltagelse for alle børn.
- Har erfaring med at strukturere læringsmiljøer for alle børn.
- Er optaget af at udvikle praksis i praksis.
- På en konstruktiv måde kan udfordre eksisterende praksis.
- Motiveres af at arbejde med udvikling og befinder dig godt i forandringsprocesser.
- Arbejder struktureret og har gode samarbejdsevner.
- Trives i en foranderlig rolle, hvor du arbejder på flere lokationer over tid.
Om os
Stillingen som overgangspædagog i Firkløverskolens skoledistrikt indebærer arbejde på flere matrikler. Du vil sammen med en anden kollega varetage dine opgaver på skolens to afdelinger med 0. årgang, nemlig Ikær og Givskud, samt i distriktets 5 dagtilbud: Søndermarkens Børnehus, Ikær - Børnenes Hus, Karla Grøn, Stjerneskuddet, Grønborgvejens Børneunivers.
Firkløverskolen er en folkeskole med ca. 670 elever fordelt på et alment tilbud og et specialtilbud placeret på 4 afdelinger:
- Elkjær, Givskud og Ikær, hvor eleverne går i 0. – 6. klasse med tilhørende SFO
- Søndermarken, hvor vi samler eleverne i 7. – 9. klasse
- Specialafdelingen er placeret på Elkjær og Søndermarken
På Firkløverskolen danner vi en god ramme om børnenes hele dagligdag. Vi tror på, at alle børn og unge kan lære, og at de udvikler sig i fællesskab med andre.
Børn og unge gør grundlæggende det bedste, de kan, og børn og unge deltager i læringsfællesskaber, hvis de kan. Vi har fokus på børnenes potentialer og ressourcer. Vi er optagede af mangfoldige og stærke fællesskaber, hvor vi tager udgangspunkt i, at forskellighed er en styrke.
Vi tilbyder dig
Projektstillingen er den helt rette for dig som har blik for udviklende børnefællesskaber. Firkløverskolen og de 5 dagtilbud i skoledistriktet er enige om, at vi i overgangsarbejdet vil fokusere på kompetencen til at indgå i fællesskaber og fællesskabernes kompetence til at rumme. Det er det, der er afsættet for dit arbejde hos os.
Udover denne ramme får du stor indflydelse på dit arbejde. Du skal sammen med afdelingsleder og din kommende kollega håndtere det professionelle samspil med ledere og medarbejdere i hele distriktet. Du skal kunne arbejde selvstændigt, men kommer ikke til at stå alene. Vi vil lykkes sammen med at skabe den bedst mulige overgang fra dagtilbud til skole.
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Stillingen er en 3-årig projektstilling på 37 timer ugentligt med opstart 1. august 2025. Din ansættelse vil være på skolen, men du vil også have arbejdsplads i vores dagtilbud.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, så vi har den senest mandag den 2. juni 2025 kl. 23:59.
Vi holder samtaler torsdag d. 12. juni 2025, hvor både skole og dagtilbud vil være repræsenteret.
Hvis du har lyst til at vide mere
Kontakt gerne skoleleder Mads Vilstrup Hoeg på tlf. 2131 5330 eller på mail mavho@vejle.dk
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Firkløverskolen Give, Torvegade, 7323 Give
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/a5b91da5-4407-472a-a1aa-cae5a82c1d8c