2 engagerede lærere søges til Firkløverskolens udskolingsafdeling Søndermarken
Har du lyst til at hjælpe vores elever med deres faglige og sociale udvikling i mangfoldige læringsmiljøer med deltagelsesmuligheder for alle? Har du en styrke i arbejdet med relationer? Er du kreativ i din undervisning og værdsætter Playful Learning? Er du god til at se de muligheder, den enkelte besidder, og trives du i et fagligt samarbejde? Hvis ja, så tøv ikke med at søge en stilling hos os.
Fra den 1. januar 2025 mangler vi to lærere til at varetage undervisningen i fagene tysk, dansk, idræt (piger) og kristendom.
Om os
Firkløverskolen er en folkeskole med ca. 670 elever fordelt på et alment tilbud og et specialtilbud placeret på 4 afdelinger:
- Elkjær, Givskud og Ikær, hvor eleverne går i 0.- 6. klasse med tilhørende SFO
- Søndermarken, hvor vi samler eleverne i 7. – 9. klasse
- Specialafdelingen er placeret på Elkjær og Søndermarken
På Firkløverskolen danner vi en god ramme om børnenes hele dagligdag. Vi tror på, at alle børn og unge kan lære, og at de udvikler sig i fællesskab med andre. Børn og unge gør grundlæggende det bedste, de kan, og børn og unge deltager i læringsfællesskaber, hvis de kan. Vi har fokus på børnenes potentialer og ressourcer. Vi er optagede af mangfoldige og stærke fællesskaber, hvor vi tager udgangspunkt i, at forskellighed er en styrke.
Firkløverskolen er en spændende skole, hvor du tilknyttes afdeling Søndermarken, som har et stærkt pædagogisk fællesskab med skolens øvrige afdelinger.
Om jobbet
På Firkløverskolen får du en hverdag, hvor elevernes faglige og sociale trivsel er i fokus, og hvor vi møder dem præcis, hvor de er. Vi arbejder i teams omkring en årgang, hvor vi sammen udvikler undervisningen og sparrer med hinanden i hverdagen. Du vil indgå i såvel årgangsteam som i det samlede udskolingsteam og være en del af en aktiv personalegruppe. Du vil opleve en hverdag, hvor vi arbejder seriøst med at udvikle hver enkelt elev mest mulig frem mod at mestre de fremtidige udfordringer og forventninger. Du vil komme til at deltage aktivt i de traditioner og aktiviteter, vi tilbyder på Søndermarken.
Vi forventer, at du
- Er læreruddannet med stor lyst til at undervise.
- Har en anerkendende og værdsættende tilgang til elever, forældre og kolleger.
- Har faglige kompetencer indenfor de ønskede fagområder og tysk vægtes højt.
- Tilgodeser elevernes forskellige behov.
- Har engagement og ønsker at indgå i et forpligtende samarbejde med kolleger.
- Har en udviklingsorienteret tilgang til egen praksis.
- Er stærk i relationsdannelse.
- Er glad og besidder humoristisk sans.
- En skole med dejlige elever.
- En skole med fokus på teamsamarbejde og kvalitet i undervisningen.
- Dygtige og engagerede kolleger.
- En positiv og interesseret forældrekreds.
- Din egen arbejdsplads i et kontormiljø med dine kolleger.
- En skole, med fokus på elevernes undervisningsmiljø og medarbejdernes arbejdsmiljø.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til Ny Løn og gældende overenskomst. Der er tale om en fast stilling på fuld tid med ansættelse pr. 1. januar 2025.
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest søndag den 24. november 2024. Vi forventer at holde samtaler torsdag den 28. november 2024.
Har du lyst til at vide mere?
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og høre mere om, hvorfor netop du skal være en af Firkløverskolens kommende medarbejdere. Du er velkommen til at kontakte skoleleder Mads Vilstrup Hoeg på tlf. 2131 5330, hvis du har spørgsmål til jobbet og Firkløverskolen.
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=bf9d3155)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, Torvegade, 7323 Give
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-11-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6145294