BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en administrativ leder, der brænder for folkeskolens administrative driftsopgaver, skoleudvikling og personaleledelse.
Motiveres du af at sikre et godt administrativt driftsgrundlag for skolen med ansvar for økonomi og budget - og trives du i et ledelsesteam, hvor værdier som udvikling og nysgerrighed er i centrum?
Så kan det meget vel være lige netop dig, der er Thyregod Skoles nye administrative leder.
Du vil blive leder af skolens teknisk administrative personale, og som en del af skolens ledelsesteam vil du i et tæt teamsamarbejde være med til at realisere Thyregods Skoles målsætninger i forhold til elevernes oplevelse af læring og trivsel.
Vi søger en leder, der har både lysten og de faglige kvalifikationer til at bidrage til Thyregods skole fortsatte udvikling med respekt for de værdier, som er skolens; Dannelse, fællesskab, udvikling, nysgerrig og tryghed.
Om skolen
Vi er en udviklingsorienteret folkeskole i Vejle kommune, som har fokus på progression og inddragelse af både elevens og medarbejderens stemme. Vi arbejder i professionelle læringsfællesskaber på alle niveauer i organisationen. På ledelsesniveau betyder det blandt andet, at skoleledelserne i Vejle Kommune samarbejder i netværk på tværs af skolerne.
Skolen har 264 elever fordelt mellem 0. og 9. årgang. Vi er i alt 45 medarbejdere på skolen. Vi arbejder i klasse- og afdelingsteams, der også arbejder på tværs med øje for det samlende "vi" gennem fælles oplevelser, anderledes dage, fokusuger m.m.
Skolens ledelsesteam består foruden den administrative leder af en pædagogisk leder samt skolelederen.
Arbejdsopgaver
- Nærmeste leder for skolens teknisk administrative personale.
- Ansvarlig for budget- og økonomistyring samt lønadministration.
- Organisering af personalets arbejdstid, herunder arbejde i vores administrative program TRIO, hvor der udarbejdes opgaveoversigter og årsopgørelser.
- Planlægning og afvikling af afgangsprøver.
- I samarbejde med det øvrige ledelsesteam ansvarlig for skoleårets planlægning; herunder fagfordeling og skemalægning.
- Deltagelse i bestyrelsesmøder sammen med skolelederen.
- Vikardækning.
- Har ledelseserfaring fra skoleverdenen – samt en lederuddannelse.
- Har uddannelse og erfaring inden for administration og økonomistyring.
- Arbejder struktureret og har et godt overblik.
- Tager initiativ og er ansvarlig i opgaveløsningen.
- Har flair for systematik og opfølgning.
- Prioriterer inddragelse af medarbejderne i skolens udviklingsarbejde.
- Er en konstruktiv teamspiller med ambitioner på både egne og skolens vegne.
- Møder elever, forældre og medarbejdere i en åben og tillidsfuld dialog.
- En skøn elevgruppe, der vokser med ansvar og positive forventninger.
- En dygtig medarbejdergruppe med et stærkt kollegialt fælleskab, der arbejder positivt og professionelt ind i hverdagen.
- En forældregruppe med stor opbakning til skolen.
- Et tillidsfuldt samarbejde i et ambitiøst ledelsesteam.
- En velfungerende skole, hvor der lægges vægt på faglig og social trivsel.
- En hverdag, der bærer præg af et stort engagement i et nært, relevant og nysgerrigt læringsfællesskab.
- Spændende faglige ledelsesopgaver, der kombinerer personaleledelse og administrative driftsopgaver.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Der er tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse senest 1. maj 2024.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning så vi har den senest 4. marts 2024. Vi holder 1. samtale 7. marts 2024 og 2. samtale 19. marts 2024. Der vil være en case, som du skal løse forud for 2. samtale, ligesom der vil være en personlighedstest samt testtilbagemelding imellem de to samtaler.
Har du lyst til at vide mere?
Kontakt skoleleder Anette Terney på tlf. 2374 4003 eller på mail anete@vejle.dk
Vi vil sætte stor pris på at få besøg af dig, såfremt du overvejer at søge stillingen som vores nye administrative leder.
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig og straffeattest.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=62c2849a)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, Skolegade, 7323 Give
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5990546